En af hemmelighederne bag Den Glade Enkes succes er den fremragende tekst. Det samme kan man sige om Flagermusen, og i begge tilfælde skal vi til Paris for at finde begyndelsen til det hele. Forklaringen er ligetil: Ingen forstod bedre end franskmændene at skræddersy deres tekster efter teatrets og publikums behov.
Henri Meilhac skrev L’attache d’ambassade, tekstforlægget til Den Glade Enke i 1861. Allerede året efter blev stykket spillet i Wien som “Der Gesandtschafts-Attache” og fik stor succes. Meilhacs berømmelse tog dog først for alvor fart, da han få år senere satte sig sammen med Halevy for at skrive tekster til Offenbachs operetter (det var for øvrigt de samme to, der leverede teksten til Bizets Carmen og til originalversionen af Flagermusen; som man ser, er musical-traditionen med to tekstforfattere ikke af nyere dato).
